Langaa Kunstforening forside

 

KULTURHJØRNET

Udstillingerne er åbne i bibliotekets bemandede åbningstider

 

Mandag 14 - 19

Tirsdag 14 - 17

Onsdag 09 - 11

Torsdag 14 - 17

Fredag 14 - 17

_________________________________________________________________________________________________

På årets sidste udstilling i Kulturhjørnet præsenterer Langå Kunstforening malerier af Bethina Meineche, Randers.

 

Bethina Meineche har arbejdet med billedsproget de sidste 20 år, primært med maleri og tegning. Hun leger også med grafik og mikser gerne forskellige materialer i sine billeder.

 

- Jeg skaber mine billeder ud fra refleksioner på livet. Som oftest ud fra en ubevidst proces, der undervejs bliver mere og mere bevidst, som lagene lægges på lærredet. Det er lagene af maling, farvefladerne, kompositionen og stregens vandring, der skaber stemningen og fortællingen i billedet, fortæller kunstneren.

 

- Det er som sådan ikke det færdige resultat der interesserer mig mest, men selve processen. Det er den, jeg er nysgerrig på. Det er den, der skridt for skridt fører til det færdige resultat - som igen åbner for nye muligheder.

 

Bethina Meineche har udstillet i et utal af kunstforeninger i hele landet og har samarbejdet og udstillet flere gange med blandt andre Galleri V58 i Aarhus. Hun har desuden undervist og lavet projektarbejde. I øjeblikket arbejder hun som kunstfaglig underviser hos Gaia Akademi i Randers.

 

Udstillingen i Langå kan ses frem til den 14. december.

 

Åbning af udstillinger: Kl. 17.00-18.00 i Kulturhjørnet, Kulturhuset Langå

Langå Kunstforening modtager støtte fra Randers Kommune.